Arnis også kaldet “Sliens Perle” er Tysklands mindste købstad med kun 300 indbyggere.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
Arnis er en rigtig charmerende lille by, der føles utrolig stille, når man går ned af byens hovedgade, som de kalder “Unter den Linden”. Den er 800 meter og ender ved vandet.
Herfra kan man så følge en sti langs vandet tilbage.
Noget af det typiske for Arnis er de lange smalle havelodder, der ender ved stien og vandet. Mange af beboerne har bed & breakfast, hvor man kan sidde i haven med den skønneste udsigt. Nogle sælge også grøntsager. Her er en hvor man kan betale, hvad man nu synes.
Man kan også tage en lille trækfærge over Slien.
Selv en strand er der også i Arnis, og her ligger også Kirken.
Den første kirke, der blev rejst i Arnis mellem 1669 og 1673, var halvt af tømmer. Den barokke sømandskirke blev genopbygget med mursten i 1733. Det slanke træbeklædte vesttårn erstattede klokketårnet af træ i 1825.
Da jeg var der, var kirken pyntet op til bryllup.
Arnis er absolut et besøg værd, selvom dens seværdigheder måske er beskedne i forhold til mange andre byer, men så vinder den på sin charme.
Hvis du har andre oplevelser end disse fra Arnis så skriv dem endelig her til glæde for os alle.
Laboe er en hyggelig badeby med fine sandstrande, lang promenade med restauranter og souvenirs butikker. Laboe ligger ca. 115 km fra Kruså ved østre bred af Kiel fjords udmunding og har ca. 5.200 indb. Den største seværdighed for turister er nok den skønne strand.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
Laboe har både en lille fiskerihavn og lystbådehavn
Promenaden i Laboe er fyldt med alle former for restauranter, cafeer og ishuse, så der er noget for en hver smag, når sulten melder sig.
Laboe’s rådhus ligger for enden af byen. Man skal nok ikke vælge Laboe, hvis man er på shoppe tur.
Marine-mindesmærke “Marine Ehrenmal Laboe” – Et mindesmærke oprindeligt lavet for at ære de faldne tyske flådesoldater i 1. verdenskrig, men er i dag et mindesmærke for alle nationers faldne flådefolk. Mindesmærket blev indviet i 1936 og er siden 1954 blevet drevet af det tyske marineforbund. I alt sin enkelthed består mindesmærket af et tårn på godt 85 meter, hvor man kan tage elevatoren op og få adgang til et platform, hvorfra der er udsigt over strandene, fjorden og østersøen.
Museums-ubåden 995 Friedrich fra 2. verdenskrig ligger lige overfor marine- mindesmærket. Det er den eneste tyske u-båd fra 2. Verdenskrig, det stadig er muligt at gå ombord i.
Laboe har kilometerlange sandstrande med mange strandkurvestole. Der er masser af muligheder for sport på stranden, her er fodboldmål, vollyballnet, bordtennisbord og legepladser, så det er også et ideelt sted for børn og unge. Der er også en surfskole og mange muligheder på vandet.
Som mange andre tyske byer har Laboe også en Kurpark, den er ikke så stor men meget hyggelig og meget blomsterrig. Ved indgangen til kurparken er der en mini golf bane.
Vi boede på Hotel Seeterrassen, som er et udmærket hotel dog lidt trist morgenbord.
Kappeln er en hyggelig lille by med omkring 12.000 indbyggere. En by med snævre stræder og brosten samt kønne huse. Men Kappeln har også masser af butikker, cafeer og restauranter samt et spændende havne miljø. Så den er en rigtig god ferieby med en god stemning og sikkert mange turister om sommeren.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
Den 30 meter høje Hollændermølle Amanda er fra 1888 og er derved den højeste Hollændermølle i Sydslesvig. I møllen ligger turistinformationen, så det er et godt sted at starte med at få et bykort. Udover kornmalingen blev møllen brugt som savværk. Nu er der også et lille møllemuseum.
På turistinformationen kan man få et kort over Kappeln, hvor der er tegnet to ruter ind, en rundt i byen og en anden rundt i havnen, man skal bare følge fiskene. En god ide at få børnene til at finde fiskene og på den måde se byen.
Kappeln har mange meget velholdte huse, som er en seværdighed i sig selv.
Senbarok kirken Sankt Nikolaj blev opført i 1600-tallet
Altertavlen i Sankt Nikolaj stammer fra 1641 og blev skåret af Ekernførde mesteren Hans Gudewerdt den Yngre.
De tre15metertårnhøjemurede skorstene mærket A-A-L er en del af bybilledet i Kappeln. I Ål-røgeriet ryges der stadig på den klassiske måde med harpiks-fri bøg og elletræ fra området og ikke kun ål, men også for eksempel torsk, makrel og hellefisk.
På havne fronten finder man det smukke badehotel, der også er en udmærket restaurant.
Den gamle træbro, som stammede fra 1927, måtte efter 75 års tjeneste vige for en ny klapbro. Efter en byggetid på næsten 4 år blev den nye klapbro over die Schlei indviet i 2002. Den supermoderne klapbro på 208 m er computerstyret. Om sommeren bliver den åbnet hver time fra morgen til aften. de eneste undtagelser gælder handelsskibe.
Kappel har det sidste sildehegn i Europa, og det består af flere pæle, som bankes ned i fjorden, og som er forbundet med hinanden med et fletværk af træ. Det danner så en tragt, som sildestimerne svømmer ind i med tidevandet.
Sejlkutteren Gotland sank i sommeren 2002 ved Damp, men blev hevet op igen og ligger nu lige før Kappeln lystbådehavn.
Fra Kappel til Sønder Brarup køre en veteranbane. Den blev etableret i 1979. Strækningen som veterantogene kører er cirka 15 km. Togene køre fra maj- okt.
Dresden er hovedstaden i delstaten Sachsen, og byen vrimler med spændende seværdigheder, hvor de mest kendte nok er Frauenkirche, Semperoper og slottet Zwinger. Dresdens historiske centrum ligger på venstre side af Elben, der hvor floden slår en lille bue, og her er det især bygninger fra renæssancen og baroktiden, der præger den del af bybilledet, der vender ud mod vandet. Til trods for byens størrelse, føles den grøn og luftig. Byens specielle udstråling skal bl.a. ses på baggrund af dens rige og meget omskiftelige historie. At bygningerne står der den dag i dag er et mindre mirakel. For i slutningen af 2. Verdenskrig bombede det britiske og amerikanske luftvåben byen ned i hoftehøjde. En historikerkommision har dokumenteret 18.000 omkomne med et max på 25.000 i det døgn bombeangrebet varede (langt højere tal har været brugt som propaganda). Efter angrebet lignede hele byens historiske centrum mere en grusgrav end en af Centraleuropas smukkeste byer.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
Genopførelsen af Frauenkirche blev færdiggjort i 2005 som den altoverskyggende bygning på byens skyline. Frauenkirche er en meget smuk kirke med sin enorme kuppel, der er 91 meter høj.
Efter bombningerne af Dresden under 2.verdenskrig endte George Bährs barokke mesterværk fra 1726-43 Frauenkirche som denne ruin.
Udenfor Frauenkirche står statuen af Martin Luther
Cosel Palace ligger ved siden af Frauenkircke. det oprindelige Palads blev bygget i 1744-1746 af arkitekt Johan Christoph Knöffel. Det var et storslået rokoko palads med sandstens søjler. Paladset er opkaldt efter Graf Friedrich August von Cosel en søn af August den Stærke og Grevinde Cosel, der engang ejede dette hus. Da de preussiske tropper i 1760 under syvårskrigen bombarderede byen, blev Paladset ødelagt og blev så genopbygget i 1762. Igen i 1945 blev den så lige som alle andre bygninger på Neumarkt bombet til ruiner. I 2000 stod det så helt færdig igen og er nu restaurant.
Den fantastisk flotte Semperopera fra 1841 ligger på Theaterplatz i nærheden af floden Elben. Den gamle barokbygning har en buet facade fyldt med vinduer og dobbeltsøjler samt et storslået indgangsparti. Den har fået sit navn efter arkitekten Gottfried Semper, som stod for byggeriet. Operaen har været forfulgt af uheld, den blev delvist ødelagt af en brand i 1869, den blev så bombet af de Allierede 1945 og led igen under de voldsomme oversvømmelser, der var i 2002. Foran ses rytterstatuen af Kong Johan af Sachsen
Katholische Hofkirche blev opført 1739-55 i romersk senbarok efter udkast af den italienske arkitekt Gaetano Chiaveri. Den er sammen med Frauenkirche de vigtigste kirker i Dresden. Opførelsen af netop en katolsk hofkirke var en følge af kurfyrste August den Stærkes konvertion fra protestantisme til katolicisme. Fra 1980 blev kirken domkirke for bispedømmet Dresden-Meissen under navnet Kathedrale St. Trinitatis. Hofkirche er opført som en treskibet basilika over et rektangulært grundplan. Kirkens indre fremtræder rent og neddæmpet. Midterskibet er præget af højalteret, prædikestolen og orglet. Altertavlen fremstiller Treenigheden.
Langer Gang blev bygget i 1586-91 til store hestestævner af kurfyrsten Christian I, hvilket gør den til et af de ældste i den oprindelige udformning af turnerings baner i verden. I dag bruges stedet til kulturelle arrangementer som f.eks. julemarked. Ind i mellem er her hesteshows og teaterarrangementer.
Fürstenzug er et 102 meter langt spændene historisk vægmaleri lavet af 23.000 Meissener porcelæns fliser. Det skulle være det største porcelæns kunstværk i verden.
Vægmaleriet fortæller bl.a. historien om Saksiske herskere fra 1123 til 1904.
Brühl Terrasse er et historisk arkitektonisk meget flot og spændende sted. Kælenavnet “Europas Balkon” er nok kommet af, at den strækker sig højt over floden Elben, og her vrimler det med lokal befolkningen og turister på den 500 meter lange terrasse, der nogle steder er op til 10 meter høj. Udover den flotte udsigt 180 grader rundt, er der også mange store skulpturer på selve terrassen. Her er fantastisk flot og virker storslået med så mange barok og renæssance bygninger.
Slottet Zwingwer er et barokanlæg opført 1710-28 af den sachsiske kurfyrste Friedrich August 1., kaldet August der Starke. Navnet Zwinger hentyder til det snævre område med voldgrav imellem ydre og indre ringmur. Festpladsen Zwinger fremstår som en stor åben gård omsluttet af tre lange lave bygninger med portpavilloner, der forbinder fire højere hjørnepavilloner. Udgangspunktet var et interimistisk amfiteater af træ rejst i anledning af den danske kong Frederik 4.s besøg i Dresden i 1709. Zwingers første bygningsfase indledtes i 1710 med opførelsen af et orangeri. August der Starke var en passioneret samler af eksotiske træer og planter.
Til dette formål opstod den nordvestlige del af Zwinger, der bestod af to toetagers hjørnepavilloner senere benævnt Mathematisch-Physikalischer Salon og Französischer Pavillon forbundet med et et etagers galleri. I midten befandt sig oprindeligt en elegant fritrappe, som senere blev inddraget i Wallpavillon.
Zwinger rummer flere museer, bl.a. Porzellansammlung, der huser August der Starkes omfattende samling af kinesisk og japansk porcelæn samt tidligt Messisenporcelæn
Det storslåede krontårn på slottet Zwinger.
Nymfenbadet ved Zwinger betragtes som et af Permoser´s smukkeste kunstværker. Det består af et væld af skulpturer og en vandkunst, hvor kaskader af vand fra den drypstens agtige grotte konstruktion og fra vandspydende delfiner og tritoner strømmer ned i et firkantet bassin omkranset af nymfer, der er placeret i nicher på begge sider.
Yenidze blev bygget som en cigaretfabrik i 1907-1912. Det var Tysklands første armeret betonskeletskonstruktion udstyret med glaskuppel med 600 forskelligt designede vinduer, skorstene og ventilationsskakter i form af 20 m høje minareter (slanke tårne). Flisebelægningen i vestfacaden er i jugendstil med mauriske elementer, Jugendstilfacaden er lavet af granit, farvede betonsten, mursten og malet gengivelse med overdådige specielt glaserede fliser og røde og hvide bånd lavet af kunstig sandsten. Yenidze blev genåbnet i 1997 efter en renovering, der kostede 38 millioner euro og bruges nu som kontorbygning med restaurant, som har en 360 graders udsigt over Dresden.
Italienisches Dörfchen er beliggende på Theaterplaz 3. Bygningen blev opført 1911-13 i en sammensmeltning af renæssanceelementer, klassicisme og jugendstil. Bygningens navn Italienische Dörfchen kom, fordi italienske bygningsarbejdere boede på stedet i småhuse i forbindelse med opførelsen af Hofkirche i 1739-55. Huset udbrændte i 1945, men blev genopbygget i 1957. I dag er der 5 restauranter under samme tag. Et spændende sted.
Hotel Steigenberger er et rigtig dejligt hotel, men hører absolut ikke til de billigste, det kan til gengæld ikke ligge bedre end på Neumarkt 9
Jeg besøgte Duderstadt en kold våd februar dag, men syntes alligevel, at det var en hyggelig og spændende by, hvor der findes mere end 600 borgerhuse i forskellige stilarter hovedsageligt bindingsværkshuse. Byen ligger i det sydlige Harzen. Duderstadt har ca. 22.000 indb. og blev først dokumentarisk nævnt i 929.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
De røde tage lægger sig som et gulvtæppe over Duderstadts gamle bydel med de velholdet farverige bindingsværks huse, som er en af byens største seværdigheder, og jeg forestiller mig, at her er rigtig mange turister om sommeren.
Det tre tårnede rådhus i Duderstadt er et af de ældste rådhuse i Tyskland. Den oprindelige bygning blev bygget så tidligt som 1302 og sydfløjen i 1432. Fra rådhusets vestlige tårn kan man høre klokkespillet kl. 9,11,13,15,17 og 19. I rådhuset finder man både et torturkammer og en vinkælder.
Den meget smukke renæssance trappe er fra 1673-1674
Ved siden af rådhuset står “Mariensüle”. Det er en pestsøjle, der er rejst af sognepræsten Herwig Bönning i 1711 i taknemmelighed over redningen fra pestplagen i 1683.
Lige ved rådhuset finder man den gotiske kirke St. Cyriakuskirche, som er en romersk-katolsk Propsteikirche. Den betragtes som den vigtigste kirke i Duderstadt, hvor den kaldes den øverste kirke. Kirken er rig på middelalder og barok kunstværker, disse omfatter den gotiske fløjalter i koret ca. 1500, Trinity alteret i Johns Choir (forrest til venstre omkring 1470).Kirken har også et barok orgel fra 1732, som skulle være enestående i den tyske orgel verden.
Springvandet ved St. Servatius kirke viser en dreng med sin hest. Den er opsat i erindring om, at på pladsen her var i gammel tid hestemarked.
Westertårnet er også en del af den gamle bymur, der var til beskyttelse af borgerne. Der er en sjov historie om det særprægede drejede spir: Da byens kvinder jog Djævlen ud af byen, forsøgte han at hage sig fast i tårnet inden han blev jaget videre ud i Harzen, men måtte til sidst slippe og efterlod et snoet spir.
St. Servatius kirke er en 3-skibet sengotisk kirke bygget i 1290. Siden 1808 brugt som sognekirke i Duderstadt. Kirken blev ødelagt af en brand i 1915, og det indre af kirken er i dag genopført i jugendstil.
Her på tysklandsguide var der en mand, der skrev og anbefalede tre byer, der var værd at besøge. Den ene var Büsum, og han havde ret. Jeg har været forbi dog desværre kun en formiddag, men vil absolut vende tilbage. Büsum virker til at være en hyggelig sommerby, der har det hele til overflod. Fantastiske sandstrande så langt øjet rakte med hyggelig strandstole.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
Büsum er en lille by i Schleswig-Holstein med kun 4.900 indbyggere, men indbyggertallet mangedobles i sommermånederne. For kun 400 år siden lå Büsum på en ø midt i Vadehavet, og først mod slutningen af 1500 tallet blev byen landfast som følge af naturlig landindvinding.
Man kan leje strandstolene for en halv eller hel dag og så have den storslåede udsigt til vadehavet. Udover det skønne vadehav har byen flere seværdigheder.
I Büsum vrimler det også med restauranter og cafeer, der er ligefrem en hel restaurant gade.
Man kan tydeligt mærke, at der kommer mange turister, da der udover hotellerne næsten er bed&breakfast i alle husene, og det virker til at være til rimelige priser.
Byen Quedlinburg ligger i Harzen og er en rigtig hyggelig by med ca. 1300 bindingsværks huse, som er bygget i skiftende stilarter gennem 500-600 år. Der er også mange små hyggelig torve med udeservering. Det meste af byens centrum blev i 1994 en del af UNESCO´s verdenskulturarv, og det forstår man godt. Men Quedlinburg har mange andre seværdigheder end bindingsværkshusene. Byen er Tysklands bedste eksempel på en velbevaret middelalder by.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
På torvet står skulpturen med de 4 musikanter omgivet af middelalder- og renæssance huse og flere hoteller. I den anden ende af torvet ses rådhuset.
Rådhuset i Quedlinburg er fra 1320 og ligger på Markt. Rådhuset er absolut smukkest om sommeren, hvor vinen står grøn og altankasserne er fyldt med pelargonier. Indenfor i rådhusets store festsal er væggene udsmykket med malerier af højdepunkterne fra byens farverige historie.
Her ses rådhusets smukke indgangsparti fra 1600-tallet. Over døren kan man se Quedlinburgs byvåben og Quedel-hunden, der har lagt navn til byen.
Ved siden af rådhuset står Roland statuen fra 1427. Den er 2,75m og er et symbol på handelsfrihed.
Ved siden af Rådhuset ligger også en lille hyggelig cafe.
Udover alle de smukke huse er noget af det hyggelige i Quedlinburg alle dens mange restauranter og cafeer, som ligger på små brostensbelagte pladser.
St.Nikolai kirke med dens 72 m høje tårn
Den saksisk-romanske stiftskirke og slottet oppe på Burgberg (slotsbjerget) er byens varetegn. Vejen derop er en slalomtur ad maleriske veje og gyder, og det er opad, opad mellem skæve huse og kig ind til idylliske gårdhaver. Cafeer og restauranter og kunsthåndværkere og gallerier afløser hinanden på vejen.
Stiftskirche St. Servatius kan bryste sig af en skatkiste af middelalderlig religiøs kunst.
Hvis man kommer ind på Quedlinburgs slotsmuseum, kan man se hvor smukt de magtfulde kvinder på Frauenstift har boet. Slottet hedder Frauenstift og var et kvindekollektiv for adelige ugifte kvinder. Det blev grundlagt af enkedronning Mathilde og hendes søn Otto. Da Quedlingburg var en af Tysklands vigtigste byer i mere end 500 år, satte Frauenstiftabedisserne deres præg på tysk politik, og det i en tid hvor kvinder ellers ikke havde meget at skulle have sagt.
Der er en skøn udsigt oppe fra slottet ud over byen til alle sider.
Huset med den iøjnefaldende konstruktion er Quedlinburgs ældste bindingsværkshus og en af de ældste i hele Tyskland. Det er dateret til år 1346. Strukturen består af lange lodrette bjælker, der strækker sig fra gulv til tag. Dette er det ældste princip for bindingsværks konstruktion. Århundreder senere ændredes teknikkken, så man nu byggede hver etage for sig (sammenligner man de fleste facader i byen, vil du se forskellen). Dette hus er et sjældent eksempel på autentisk middelalderlig arkitektur. I dag er det vært for Fachwerkmuseum (museum for bindingsværk).
Huset Gildehaus zur Rose på Breite Strasse 39 er måske et af de smukkeste huse i byen.
Hvis man skulle gå hen og blive tørstig, har Quedlinburg skam også et bryghus. Øllet hedder “Pubarschknall”. Man kan også få rigtig traditionel tysk mad.
Bryggeriet Lüdde
Bryghuset ligner en almindelig beboelsesejendom udefra. Men når man kommer ind gennem porten fra 1876, mødes man af de store kobber kedler, det er meget stemningsfyldt. Her er også hotel og biergarten.
Kirken St. Blasius er sandsynligvis den ældste kirke i byen og fra det 13. århundrede. Den fik sin nuværende form med det ottekantede skib gennem en komplet ombygning i 1715. Fra 1952 blev kirken ikke brugt, og bygningerne blev udsat for betydelig forfald. Men i 1990’erne blev den renoveret med støtte fra tysk “Foundation for Monument Protection”. Efter reparationen bliver kirken hovedsageligt brugt til kulturelt formål som foredrag og koncerter.
Fontænen ved St. Blasius kirke har en skulptur af en dreng og hans hund, den skildrer en gartners ungdom som et symbol for Quedlingburg´s betydning i blomster og frøavl.
Goetz Mausoleum er et monumental barok monument i den gamle bydel overfor den nordlige portal af Marktkirche St. Benedikt. Det var oprindeligt placeret på en midten af en tidligere kirkegård. Det blev bygget i 1726 til den afdøde Kaufmann Christoph Gebhardt.
Hotel: Vi boede på Wyndham Garden Quedlinburg Stadtschloss, som kan anbefales. Det ligger meget centralt og har egen parkering.
Restaurant: Restaurant “Mauerwerk” er hyggelig og har god mad til rimelige priser.
Jeg har kun været på et kort visit i Magdeburg, men blev absolut interesseret i at komme tilbag til byen og udforske den mere. Der virker til at være mange spændende seværdigheder, men selvfølgelig er det nok “Det Grønne Citadel”, der tiltrækker de fleste turister. Magdeburg er en af de ældste byer i det tidligere DDR og virker som en stor rolig og lys by.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
Noget Magdeburg er kendt for er de arkitektoniske værker af kunstneren Fridensreich Hundertwasser. Huse med barokke facader og moderne design kaldet GRÜNE ZITADELLE. Det er et helt utroligt bygningsværk, som man kunne studere i dagevis uden at finde to ens ting eller områder.
Hundertwasser Haus består af 55 lejligheder, butikker, restauranter og cafeer omkring de offentligt tilgængelige gårde og et lille hotel med 42 værelser.
Katharina domkirken, hvis mægtige tårne kan ses langt væk, er byens vartegn, den er den første gotiske katedral i Tyskland og er rigt udsmykket med kunstfærdige skulpturer og træskærerarbejder.
Spændende skulpturgruppe på vej tilbage til bilen.
Hvis du har være i Magdeburg, så vil jeg gerne høre om det her på bloggen.
Byen Potsdam ligger kun 24 km uden for Berlin i det tidligere Østtyskland og er hovedstaden i delstaten Brandenburg. Potsdam har ca. 157.000 indb. og er absolut et besøg værd, hvad også 3 mio. turister gør om året. Det er en rigtig spændende by med mange seværdigheder udover dens 17 slotte, som ligger i de skønneste parkområder. På en dejlig solskinsdag er der nærmest en sydlandsk stemning på alle byens cafeer og isbarer. Hele byen har en særlig atmosfære. Efter mit første besøg blev den absolut en af mine favorit byer i Tyskland.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
I 1733 havde Potsdam som mange tyske byer en bymur rundt om byen med 5 byporte, nu er der kun 3 tilbage Brandenburger Tor, Nauener Tor og Jägertor. Brandenburger Tor fra 1770 er udformet som en romersk triumfbue, og den er ældre end Brandenburger Tor i Berlin.
Nauener Tor i nygotisk stil ligger i umiddelbar nærhed af det hollandske kvarter.Sammen med Jägertor og Brandenburger Tor er Nauener Tor en af de tre tilbageværende byporte i Potsdam. Den blev bygget i 1755 af arkitekten Johann Gottfried Buring efter en skitse af Frederik den Store.Den barokke byport ligger mellem to pudsede runde tårne. I 1996-1997 blev porten og forpladsen restaureret, og nu ligger der to restauranter.
Jägertor, som er den ældste byport fra 1733 , står som byens udgang til nord.
Potsdamer Stadtschloss var et byslot i Potsdam opført i barokstil 1662-1669 og udvidet 1744-1751 i rokokostil for Frederik den Store ved hofarkitekten Georg Wenzeslaus von Knobelsdorff. Det oprindelige slot blev svært skadet af bomber i 1945, og i 60erne blev ruinerne revet ned efter ordre fra den østtyske regering. Det genopbyggede slot har lokaler i moderne design, og her har Brandenburger landsting sæde.
Der har ligget flere kirker på stedet inden den nuværende St. Nicholas Kirke blev påbegyndt og indviet i 1837, men kuplen blev først lavet i 1843 og har en diameter på 24 meter. Kirkens samlede højde er 77 meter. Men kirken blev som mange andre ødelagt under krigen og blev genopbygget over flere gange, og først i 1981 blev den genindviet. i Kirken brænder der et lys, som symboliserer Kristus som “verdens lys”.
Her ses Potsdam Museum og Gamle Rådhus, som ligger ved siden af kirken. Rådhuset er en barok bygning fra 1753 med den guldbelagte Atlas figur og en krone på rådhusets kuppel. I Potsdam museum kan man se byens kunst, kultur og historie.
Filmmuseet,som erTyskland ældste, ligger i de bygninger,som oprindeligtblev byggetsomet orangerii 1675 og har også været brugt som stalde. Samlingerne i Filmmuseet rummer mere end en million fotos, filmteknik, kostumer og ejendele fra kendte stjerner. Filmmuseet åbnede i foråret 2014 efter en nyrestaurering og udførelse af brandsikring. Her kan man igen bl.a. se den permanente udstilling “Traumfabrik. 100 Jahre Film in Babelsberg” (Drømmefabrikken. 100 års film i Babelsberg).
Potsdams byslot set forfra.
Det Hollandske kvarter fra 1742 blev bygget til Hollandske håndværkere og er nu flot renoveret. I de meget spændende og smukke gavlhuse er der i dag kunsthåndværkere, gallerier og cafeer. Området har sin helt egen stemning.
Palads Belvedere ligger i den nordlige del af Neuer Garten på toppen af Pfingstberg bjerget. Det blev bestilt af Friedrich Wilhelm IV og er kun en del af det oprindeligt mere omfattende byggeprojekt. Den dobbelte-tårnede bygning er i italiensk renæssance arkitektur, og det blev bygget mellem 1847 og 1863 med en afbrydelse fra 1852 til 1860. Efter kongens skitser stod arkitekterne Ludwig Persius, Friedrich August Stüler og Ludwig Ferdinand Hessiske for udarbejdelsen af de detaljerede planer.Bygningen forfaldt, men blev repareret mellem 1988 og 2005 af en gruppe lokale beboere. I dag er Belvedere åben for besøgende.
Alexander-Nowski, den russiske ortodokse kirke fra 1826, som blev bygget til de russiske indbyggere, er den ældste ortodokse kirke i Tyskland. Den har stadig en aktiv menighed.
Det Russiske kvarter består af kolonien Alexandrowka fra 1827. Den består af 13 smukke træhuse, hvor der er masser af frugttræer. Jeg var der lige, da de blomstrede, hvor var det smukt. I hus nr.1 er der restaurant, og der er også et museum.
Schloss Cecilienhof er et meget spændende slot bygget i engelsk landstil med 176 værelser i 1917. Udseendet af slottet er tilpasset de geografiske forhold ved anvendelse af traditionelle materialer som mursten og træ. Det passer smukt ind i den nordlige del af New Garden, som blev bygget i slutningen af det 18.århundrede som en engelsk landskabshave. Schloss Cecilienhof er nok mest kendt for den såkaldte Potsdam-konference, der blev afholdt 17.juli til 2. august 1945 kendt som symbol på afslutningen af 2. verdenskrig. Det var her de allierede sejrsmagter sad og lagde brikkerne til et totalt forandret Europa.
Når man ser Potsdam afbilledet, er det som regel Frederik den Stores sommerslot rokoslottet Sanssouci, man ser, og det er også meget storslået. Sanssouci blev bygget af Georg Wenzelaus von Knobelsdorff i 1745-47. Når man kommer gående (i sæsonen) til slottet, er det første man ser alle vinterrasserne fra 1744. Slottet ligger i en 3 kvadratkilometer stor park med mange flotte bygninger, pavilloner og haveanlæg med mange springvand, hvoraf den højeste er 40 m, og en stor mængde skulpturer, et fantastisk flot syn.
Lige ved toppen af terasserne Schloss Sanssouci ligger det smukke billedgalleri med forgyldt loft, mosaikgulve og 126 fantastisk værker af italienske og flamske mestre.
I Sanssouci slotspark mellem alle slottene finder man dette meget specielle the hus som et eksempel på det 18. århundredes smag, der var man især glad for den kinesiske stil med skinnende guldfigurer i rokokostil. Bygningen blev bygget af Johann Gotfried Büring efter Frederik den Stores planer.
Da jeg var i Potsdam, boede vi på Hotel Am Luisenplatz, det var et godt hotel, der lå helt perfekt, og vi havde en skøn udsigt til Brandenburger Tor. Så jeg kan absolut anbefale hotellet.
Am Luisenplatz – Luisenplads 5
Restauranter:
Lewy Wein – Bistro
Hyggelig frokost restaurant få skridt fra gågaden. Vi fik et oste- og et skinkebrædt til deling. Kan varmt anbefales.
Her er flere stemningsbilleder fra Potsdam. Klik på hvert enkelt for at få et større billede.
Har du nogle oplevelser fra Potsdam, så er du meget velkommen til at skrive dem her på bloggen til glæde for os alle. Rigtig god ferie.
Kiel er ikke kun vand, havn, store skibe og Kielerkanalen, byen har også mange andre seværdigheder.
Kiel er hovedstaden i Schleswig-Holstein og har ca. 240.000 indbygger.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
På grund af Kiels mange værfter, blev den meget ødelagt under under 2. verdenskrig. De 90 bombeangreb, der var i løbet af krigen, gjorde at 75% af byen lå i ruiner. Da man dengang opbyggede byen igen, gjorde man ikke som i mange andre Tyske byer, hvor man rekonstruerede de ødelagte historiske bygninger, men de sidste 10 år er en del af den gamle bydel rekonstrueret, det gælder den historiske Eggerstedt Strasse og Alter Markt.
Kiel har et imponerende havneanlæg til de kæmpemæssige østersøfærger.
Den oprindelige opera blev indviet i 1907 med Parsifal og Fidelio. Den klassiske opera bygning blev svært medtaget af bomberegnen, så den nye opera blev åbnet i 1953, og det var igen med Fidelio på programmet. Operaen tilbyder et bredt repertoire. se programmet på www.theater-kiel.de
St.Nikolaj kirke fra 1242 er Kiels ældste og mest historieske kirke. Den er viet til Andreas og Nikolas, fiskernes og søfolkenes helgener.
Kiels flotte rådhustårn kan man bruge som pejlemærke, når man bevæger sig rundt i byen For med en højde på 106 meter rager det elegante rådhustårn godt i vejret. Den nyklassicistiske rådhusbygning blev opført mellem 1907 og 1911. Man kan komme op i tårnet og få et kik udover fjorden og byen.
I anledning af de olympiske lege i 1972 i Kiel bestilte den daværende Stadtsparekasse kunstnerne Hermann Göpfert og Johannes Peter Hölzinger til at skabe skulpturer, som blev placeret på det lille grønne område foran hovedkvarteret. Objektet består af en lang række elementer i forskellige størrelser lavet af skinnende rustfrit stål, som reflekterer det indfaldende lys i alle retninger gennem de forskellige vinkler. Det betyder at selve lyset også er en del af kunstværket.
Krigsmindemærke af Rudolf Siemering om den Fransk – preussiske krig 1870 – 71
Som i de fleste tyske byer er der også rig mulighed for at shoppe i Kiel, som har et stort og bredt udbud af forretninger. Forretningsgaden Holstenstrasse blev i 1957 Tysklands første gågade. Stormagasinet Kaufhaus, Holstentörn og Quer Passage har ialt 75.000 m2 overdækket shopping areal.
Hvis man følger den blå streg rundt i byen (2.5 km.), vil man helt automatisk komme til alle seværdighederne, en let og sjov måde og også en god måde til at få børnene med til at vise vej.
Når man snakker om Kiel, er det som regel noget om havet og vandet der dominerer, den 17 km lange fjord skærer sig ind fra Østersøen og er det største naturområde med lange sandstrande.
Langs kanalen går der en cykelsti, og der er udsigtspunkter og rastepladser for ca. hver anden kilometer. Det flade landskab gør det let at cykle også med børn.
Kielerkanalen, som i folkemunde kaldes kæmpeskibenes motorvej, er verdens travleste kanal, den er 100 km lang og ca. 162 meter bred. Der sejler mange store færger fra Kiel til Norge, Sverige og de Baltiske lande.
Vi boede på Hotel “the niu” til en rimelig pris, og ikke mindst så ligger det dejlig centralt. Det er et hyggeligt hotel med et venlig personale. Så det hotel vil vi også vælge næste gang.