er en lille hyggelig by, der ligger mellem Hamborg og Lübeck i Nordtyskland. Byen har ikke nogle store seværdigheder, men der er en dejlig afslappende stemning. Her er mange små hyggelige torve, cafeer, restauranter og mulighed for shopping.
Foran Rådhuset på Markedspladsen står et springvand fra 1798.
På Markedspladsen kan man se Stadthaus, som er sæde for Bad Oldesloes byadministration.
Den består af to historiske dele, der flankerer østsiden af markedet.
Den røde murstensborgmesterbolig fra 1891 er forbundet med den anden bygning via en forbindelsesdel. Yderligere administrationsbygninger blev tilføjet til bagsiden i 1980’erne.
Lübsches Haus
i den gamle bydel i Bad Oldesloe blev brugt som lager og handelshal under Hanseforbundet. Efter 1933 husede bygningen politifængslet.
I dag bruges huset som butik og restaurant. Vi spiste frokost der, og det var udmærket.
En meget smuk murstenskirke Peter-Paul ligger smuk placeret på en lille bakke.
Floderne Trave og Beste
er med til at give byen en naturlig charme. Byens gamle boulevarder og elegante villaer tager dig på en sand tidsrejse tilbage i tiden. Her var Bad Oldesloe kendt for sine anerkendte salt-, mose- og svovlbade takket være byens saltmine.
Tidligere kornvandsmølle i den gamle bydel
blev genopført efter bybranden i 1798. Det var i stedet for en vandmølle samme sted, som blev brugt indtil middelalderen.
Bronzeskulptur Menschen einer Stadt, Mühlenstraße i Bad Oldesloe.
Da der er rigtig meget at se i Flensborg (Flensburg), har jeg delt guiden over byen op i tre ture, hvor de forskellige seværdigheder er med. De består af 1. gågaden 2. havne området. 3. det øvre Flensborg.
Flensborg er Tysklands nordligste by og kan se tilbage på over 700-års historie, der ligeledes er en del af den danske og Slesvig-Holstenske historie. Byen er beliggende for enden af en 34 km lang fjord med mange sandstrande, klitter og skove, der går helt ned til stranden.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
Rote Strasse
Rote Strasse er Flensborgs ældste gade med historiske små gyder med maleriske købmands- og håndværksbaggårde, her er tæt pakket med kreativ mangfoldighed. Rote Strasse er et lille hyggeligt område lidt for sig selv.
Rote Strasse
Rote Strasse
Her er kunsthåndværk, antikviteter, gallerier og designartikler, hyggelige vinforretninger og spændende cafeer. I Rote Stasse finder man nok Flensburgs mest spændende og charmerende butikker samt en lang række hyggelige spisesteder.
Restaurant Roter Hof
Restaurant Roter hof er et godt sted med noget fint mad, og hvor man også kan sidde ude i et hyggeligt gårdmiljø.
Søndertorv
Tur 1 udgår fra Søndertorv (Südermarkt) og hele vejen ned til byporten. På Søndertorv ligger Flensborgs ældste privathus, som i dag er apotek og Skt. Nikolai kirke. Om sommeren har cafeerne udeservering, og der er meget liv.
Hyggeligt marked
På Søndertorv er der også Slesvig-Holstens ældste torvedage hver onsdag og lørdag formiddag. Hovedsageligt med frugt og grønsager, men der sælges også ost, frisk fisk, kød samt mange delikatesser. Markedet har et stort udvalg af blomster. Der er også loppemarked nogle dage.
Skt. Nikolai kirke
Skt. Nikolai kirke, der ligger på Søndertorv, er Flensborgs største kirke, den er opført fra 1390 til 1480. Trods den lange byggetid giver kirken et ensartet helhedsindtryk. Tårnet blev opført af J. Otzen i 1877. Sankt Nikolai er skytshelgen for søens folk.
På Søndertorv ligger det sengotiske hus med markante trappegavle. Huset blev opført ca. 1490 og er Flensborgs ældste privathus, som i dag er apotek.
Flensburg Galerie
Når man går fra torvet ned ad byens godt en kilometer lange gågade, som hedder Holm, kommer man til Flensburg Galerie, byens eneste center (der ligger et par større centre væk fra centrum).
Hyggelig passage i Flensborg
Videre ned ad gågaden kommer der mange små hyggelige gårde, som gemmer på små og store herligheder, så det kan betale sig at lave må afstikkere og kigge.
På gågaden har Romfabrikanten Braasch også en lille hyggelig butik klemt inde mellem to store bygninger.
Helligåndskirken i Flensborg
Helligåndskirken i Flensborg er den ældste danske kirke i Sydslesvig. Kirken er bygget i 1386 af bygherren Sønke Kulle. I 1588 blev den første dansktalende præst ansat ved kirken, og i 1977 blev Helligåndskirken af Nordelbische Kirche givet som gave til dansk kirke i Sydslesvig. Helligåndskirken fungerer i dag på folkekirkelig vis i en landsdel, hvor flertallet af befolkningen taler tysk. Kirken har årligt omkring 30.000 besøgende. Billedhuggeren Bjørn Nørgaard har, med sit skitseoplæg “Pinseporten”, imødekommet menighedens ønske om at bringe lys i kirkens nordlige vinduer, vise Helligåndens optræden i Jesu liv samt udtrykke menighedens taknemmelighed og historie. Barokalter af træskæreren J. Zimmer.
Huset ved Nørretorv (Nordermarkt) blev opført i 1895 af en bagermester og udsmykket med en bagerdreng.
Restaurant Börsen Keller
Skulle i få lyst til rigtig god tysk mad er Börsen Keller et udmærket valg. Om sommeren kan man også sidde ude.
På Nordermarkt er der altid meget liv, her var der engang slagterboder og brødudsalg. I dag er pladsen fyldt med hyggelige caféer.
Neptun brønden
På Nordermarkt møder man også Neptun brønden fra 1758 af L. Meymann. Det danske våbenskjold og Frederik V´s kongemonogram henviser til Flensborgs nære tilknytning til Danmark.
Johannsen Rum
Købmandsgård med et imponerende trappetårn, i dag Romhus (Johannsen-Rum) og høkerbutik. På turistbureauet kan man få en bruchure med en romrute, men hvorfor udviklede netop Flensborg sig til en by fuld af romfabrikanter i 1700-tallet og særligt i 1800-tallet? for i byen støder man hele tiden på ordet Rom. Det hænger faktisk sammen med den danske kolonihistorie, for dengang var de tre caribiske øer St. Thomas, St. John og St. Croix under dansk herredømme, og det samme var Flensborg. Som en af rigets vigtige handelshavne havde Flensborg masser af skibstrafik, og en del af skibene satte kurs mod Dansk Vestindien og bragte både sukker og rom med retur. Johannsen Rum blev etableret i 1878 af A.H. Johannsen og er dermed byens ældste overlevende romhus, og her kan man selvfølgelig også få lov til både at smage og købe.
Mariekirken i Flensborg
Treskibs teglstenskirken Marienkirken er fra 1284 og indeholder bl.a. middelalderlige kalkmalerier, broncedøbefont af Michael Dibner 1591, altertavle af billedskærer H. Ringerinck og den hollandske maler Jan van Enum. Her er også efterkrigstids-glasmosaikker af Flensborg kunstneren Käte Lassen.
Oluf Samson Gade
Oluf Samson Gade er opkaldt efter rederen og forretningsmanden Oluf Samson, som byggede de første små huse, som blev beboet af søfolk og håndværkere fra 1920´erne.
Flensborg hus
Flensborg hus blev opført i 1724-25 af Bygmester Händel. Huset er bygget af sten fra Duborg Slots ruin. Har været købmandsbolig, vajsenhus, kaserne, tugthus og hotel. Siden 1920 det danske mindretals højborg i Sydslesvig.
Over gavlen på Flensborg hus kan man se Flensborg Bys og Kong Frederik den IV.´s våben
I Norderstrasse i Flensborg kan man indtil videre finde 15 motiver af katte rundt omkring på husene. Alle kattemotiverne er forskellige, og kattene er malet, så de falder ind i omgivelserne, som om det er rigtige katte. Der går helt sport i at finde dem, når man går ned af gaden. Hvem kunstneren er, ved ingen. Vedkommendes initialer er NM. Hele gaden er på opgaven med at finde ud af det. Kattemotiverne er stille og roligt kommet til. De bliver altid malet om natten, så lige pludselig en morgen er der en ny kat. Det er noget, der samler folk i en gade, at alle er på udkik efter den samme kunstner.
Snore med sko
Norderstrasse kaldes også for “multikulti gaden” her kan man se masser af sko hænge i snore hen over gaden. Hvordan det er startet, er der mange forklaringer på, når man snakker med beboerne, en af dem er, at der for længe siden lå en skomager, og da skomageren ville lukke sin butik, spændte han en snor ud mellem første sal på sit eget hus og huset overfor, og så smed han det sidste par sko, han havde, op over snoren. Denne afskedshandling har så med tiden udviklet sig til en tradition.
Phänomenta “Experimentarium”
Phänomenta er Flensborgs “Experimentarium” hvor man kan dykke ned i videnskabens verden, en oplevelse for hele familien.
Byporten Nordertor
Byporten “Nordertor” blev bygget i 1595 og udgjorde i 200 år byens nordlige grænse. Nordertor er den eneste bevarede byport i Flensborg.
Tur 2 er en dejlig tur rundt i havne området.
Flensburg Havn
På turen rundt i havnen kan man møde gamle sejlskibe og lystbåde samt nogle turbåde, bl.a. går der en båd til Glücksburg i sommerperioden.
Historiske træskibe
Langs kajsiden ligger mange flotte gamle historiske træskibe, så der er meget at kigge på, når man går på promenaden.
Salondamperen Alexandra
Her ligger også Flensborgs flydende vartegn Alexandra, der blev bygget i 1908. Det er den sidste salondamper i Tyskland, som stadig er sødygtig. Fra maj til oktober kan du stikke til søs med Alexandra på en 1,5 times rundtur på Flensborg fjord. En nostalgisk skibsoplevelse for hele familien og et absolut must for alle, der holder ferie i Flensborg. Billetterne kan købes i den gule pavillon ved “Dampferbrücke”.
Museumswerft
På Museumswerft bygges og restaureres skibe efter gamle håndværkstraditioner.
Schiffartsmuseum
I det gamle toldpakhus findes søfartsmuseet „Flensburger Schifffahrtsmuseum“. Her får man alt at vide om havnen, handelshuse og købmandsgårde, redere og købmænd, værfter og skibe, om maskiner og motorer, fyrbødere og maskinister samt kaptajner og deres dagligdag til søs.
I pakhuskælderen ligger også byens rom-museum. Flensborg havde tidligere en vigtig import af rom og sukkerrør.
Hansens Brauerei byder sig til med gode hjemmebryggede øl og fyldig tysk husmandskost.
Skulptur af Herman Menzel
Ved indgangen til fodgængerområdet står billedhugger Herman Menzel’s smukke skulptur “Windsbrauf”.
På den “anden” side af havnen med en panoramaudsigt til byen, er der en rigtig sydlandsk stemning om sommeren. Her vrimler det med restauranter, min favorit er fiskerestauranten Gosh Sylt, hvor der er mange mennesker året rundt.
Man kan også komme til at sidde med tæerne i sand og kigge over på byen.
Moderne arkitektur i Flensborg
Flensborg har også mere moderne arkitektur, det ses bl.a. på Ballastkaj lige ned til fjorden.
Tur 3
På tur 3 går man oppe og har udsigt over byen og havnen. Efter at have gået en tur op af gågaden med alt dens liv og støj, føles det skønt at opleve natur og stilhed.
Udsigt ud over Flensborg
Fra Søndertorv kan man gå op til det øvre Flensborg og se ud over hele byen. Heroppe er der mange dejlige grønne områder, det føles som en hel anden verden.
Gamle smukke huse i Flensborg
På turen møder man rigtig mange smukke velholdte gamle huse, der alle har deres egen meget specielle byggestil
Med udsigt over Flensborg ligger kunstmuseet Museumsberg, der består af to museumsbygninger Heinrich Sauermann huset og Hans Christiansen huset med i alt 3000 m2 udstillingsareal og ligger i et historisk parklandskab.
Museumsberg
Siden Museumsbergs grundlæggelse i 1876 helliger museet sig det tidligere Hertugdømme Slesvigs kunst- og kulturhistorie, hvor den nordlige halvdel siden 1920 hører til Kongeriget Danmark. Et helt nyt indrettet museumsrum i Heinrich-Sauermann viser den permanente udstilling hauskunst- og kulturhistorie fra middelalderen og op til 1800-tallet. Nyt er børneområdet “for-de-små“ med talrige oplevelses- og gør-det-selv-elementer, afdelingen “Flensborg – en by og dens mennesker” samt skatkammeret med guld- og sølvtøj og fajancer fra den store samling.
Spændende gavl udsmykning
Noget af Museumsberg har en fantastisk flot gavl udsmykning.
Parkanlægget ved Museumsberg
Istedløven
På Flensborgs Gamle Kirkegård står Istedløven nu igen, stor og stolt ser den ud. H.V.Bissens omstridte krigsmonument som er til minde om den danske sejr i slaget ved Isted i 1850. Oprindelig tekst på soklen er nu erstattet med ordene: “genopstillet 2011 som tegn på venskab og tillid mellem danskere og tyskere.
Den gamle kirkegård
Da den gamle kirkegår blev anlagt i 1810-1813, lå den udenfor byen, og den er bevaret næsten uændret
Den gamle kirkegård et et væsentligt mindesmærke over alle de unge mænd, der mistede livet i krigene.
Ved indgangen til den gamle kirkegård ligger kapellet, som blev bygget af Axel Bundsens og gennemgribende restaureret i 2001.
På den anden side af gaden ligger Christiansparken, der blev anlagt 1797 som en engelsk landskabshave. Det ca. 42.000m2 offentlige parkanlæg er også med til at gøre Flensborg til en meget grøn by.
Julemarkeder:
Flensborg er også en rigtig hyggelig juleby med mange julemarkeder.
Aften på julemarked
Som i mange af Tysklands byer er her også rigtig hyggelige julemarkeder. Der er en dejlig stemning, og så kan man rigtig juleshoppe.
Lauenburg ( på dansk Lauenborg) ligger mellem Lübeck og Elben og er en del af den gamle saltvej mellem Lüneburg og Lübeck. Byen har været et hertugdømme fra 1815 til 1864 og var en del af det danske monarki.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
Byen Lauenburg
Lauenburgs gamle bydel ” Unterstadt” ligger langs floden og har mange kønne bindingsværkshuse fra det 17. århundrede. Man kommer derned af smalle gader oppe fra den øvre by.
Bindingsværkshus i Lauenborg
Bindingsværkshus i Lauenburg
Statuen “Der Rufer” i Lauenburg
Med udsigt over Elben står Bronze statuen “Der Rufer”. Skulpturen blev indviet i 1959 og blev lavet af skulptøren Karl Heinz. Rufer står og hilser gæster og passagerer på skibene velkommen fra dens smukke udsigtspunkt.
“Der Rufer” vinker til menneskerne på Elben
En hyggelig cafe ved vandet
En af de små hyggelige gader i Lauenburg
Kirken i Lauenborg
Kirken Maria Magdalene fra det 13.århundrede.
Tårnet til slottet
I nyere Lauenburg “Oberstadt” kan man se resterne af et slot fra 1500 tallet, som nu fungerer som byens kommunal forvaltning. Det er en køn tur op til slottet, hvor der også er en smuk udsigt.
Bad Segeberg ligger i delstaten Slesvig Holsten midt i Holstensk Schweiz og har ca. 16.000 indb. Jeg besøgte Bad Segeberg en søndag formiddag og til trods for det, syntes jeg det var en meget hyggelig lille by. I midten af 1800-tallet opdagede man meget saltholdig vand under Kalkberg, det gjorde at man gav byen Bad Segeberg betegnelsen “kurbad”.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
Byens vartegn og seværdighed er det 91 m høje Kalkberg, et bjerg af gibs. Ved foden af “bjerget” kan man komme ind i en underjordisk drypstenshule.
St.Marienkirche er opført i senromansk stil. Kirken har et renæssancealter fra 1500-tallet, prædikestol fra 1612 og døbefronten er et smukt kunstværk.
Torvet i Bad Segeberg
Bad Segeberg er berømt for sine årlige Karl May Festspiele. Det store amfiteater blev oprindeligt bygget at nazisterne. Forestillingerne er skabt over Mays western-bøger med heltene Winnetou og old Shatterhand, cowboys og indianere.
Arnis også kaldet “Sliens Perle” er Tysklands mindste købstad med kun 300 indbyggere.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
“Unter den Linden” i Arnis
Arnis er en rigtig charmerende lille by, der føles utrolig stille, når man går ned af byens hovedgade, som de kalder “Unter den Linden”. Den er 800 meter og ender ved vandet.
Kik til Slien
Herfra kan man så følge en sti langs vandet tilbage.
Salg af grønsager i Arnis
Noget af det typiske for Arnis er de lange smalle havelodder, der ender ved stien og vandet. Mange af beboerne har bed & breakfast, hvor man kan sidde i haven med den skønneste udsigt. Nogle sælge også grøntsager. Her er en hvor man kan betale, hvad man nu synes.
trækfærge over Slien
Man kan også tage en lille trækfærge over Slien.
Stranden i Arnis
Selv en strand er der også i Arnis, og her ligger også Kirken.
Arnis kirke
Den første kirke, der blev rejst i Arnis mellem 1669 og 1673, var halvt af tømmer. Den barokke sømandskirke blev genopbygget med mursten i 1733. Det slanke træbeklædte vesttårn erstattede klokketårnet af træ i 1825.
Arnis kirke
Da jeg var der, var kirken pyntet op til bryllup.
En af Arnis smukke døre
Arnis er absolut et besøg værd, selvom dens seværdigheder måske er beskedne i forhold til mange andre byer, men så vinder den på sin charme.
Hvis du har andre oplevelser end disse fra Arnis så skriv dem endelig her til glæde for os alle.
Laboe er en hyggelig badeby med fine sandstrande, lang promenade med restauranter og souvenirs butikker. Laboe ligger ca. 115 km fra Kruså ved østre bred af Kiel fjords udmunding og har ca. 5.200 indb. Den største seværdighed for turister er nok den skønne strand.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
Fiskerihavn og lystbådehavn i Laboe
Laboe har både en lille fiskerihavn og lystbådehavn
Promenaden i Laboe
Promenaden i Laboe er fyldt med alle former for restauranter, cafeer og ishuse, så der er noget for en hver smag, når sulten melder sig.
Laboe rådhus
Laboe’s rådhus ligger for enden af byen. Man skal nok ikke vælge Laboe, hvis man er på shoppe tur.
Marine-mindesmærke i Laboe
Marine-mindesmærke “Marine Ehrenmal Laboe” – Et mindesmærke oprindeligt lavet for at ære de faldne tyske flådesoldater i 1. verdenskrig, men er i dag et mindesmærke for alle nationers faldne flådefolk. Mindesmærket blev indviet i 1936 og er siden 1954 blevet drevet af det tyske marineforbund. I alt sin enkelthed består mindesmærket af et tårn på godt 85 meter, hvor man kan tage elevatoren op og få adgang til et platform, hvorfra der er udsigt over strandene, fjorden og østersøen.
Museums-ubåden i Laboe
Museums-ubåden 995 Friedrich fra 2. verdenskrig ligger lige overfor marine- mindesmærket. Det er den eneste tyske u-båd fra 2. Verdenskrig, det stadig er muligt at gå ombord i.
Stranden i Laboe
Laboe har kilometerlange sandstrande med mange strandkurvestole. Der er masser af muligheder for sport på stranden, her er fodboldmål, vollyballnet, bordtennisbord og legepladser, så det er også et ideelt sted for børn og unge. Der er også en surfskole og mange muligheder på vandet.
Kurparken i Laboe
Som mange andre tyske byer har Laboe også en Kurpark, den er ikke så stor men meget hyggelig og meget blomsterrig. Ved indgangen til kurparken er der en mini golf bane.
Hotel Seeterrassen
Vi boede på Hotel Seeterrassen, som er et udmærket hotel dog lidt trist morgenbord.
Kappeln er en hyggelig lille by med omkring 12.000 indbyggere. En by med snævre stræder og brosten samt kønne huse. Men Kappeln har også masser af butikker, cafeer og restauranter samt et spændende havne miljø. Så den er en rigtig god ferieby med en god stemning og sikkert mange turister om sommeren.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
Hollændermøllen Amanda i Kappeln
Den 30 meter høje Hollændermølle Amanda er fra 1888 og er derved den højeste Hollændermølle i Sydslesvig. I møllen ligger turistinformationen, så det er et godt sted at starte med at få et bykort. Udover kornmalingen blev møllen brugt som savværk. Nu er der også et lille møllemuseum.
Fiske guide i Kappeln
På turistinformationen kan man få et kort over Kappeln, hvor der er tegnet to ruter ind, en rundt i byen og en anden rundt i havnen, man skal bare følge fiskene. En god ide at få børnene til at finde fiskene og på den måde se byen.
Gammelt hus i Kappeln
Kappeln har mange meget velholdte huse, som er en seværdighed i sig selv.
Senbarok kirken Sankt Nikolaj
Senbarok kirken Sankt Nikolaj blev opført i 1600-tallet
Altertavlen i Sankt Nikolaj
Altertavlen i Sankt Nikolaj stammer fra 1641 og blev skåret af Ekernførde mesteren Hans Gudewerdt den Yngre.
Ål-røgeriet i Kappeln
De tre15metertårnhøjemurede skorstene mærket A-A-L er en del af bybilledet i Kappeln. I Ål-røgeriet ryges der stadig på den klassiske måde med harpiks-fri bøg og elletræ fra området og ikke kun ål, men også for eksempel torsk, makrel og hellefisk.
Badehotellet i Kappeln
På havne fronten finder man det smukke badehotel, der også er en udmærket restaurant.
Klapbro i Kappeln
Den gamle træbro, som stammede fra 1927, måtte efter 75 års tjeneste vige for en ny klapbro. Efter en byggetid på næsten 4 år blev den nye klapbro over die Schlei indviet i 2002. Den supermoderne klapbro på 208 m er computerstyret. Om sommeren bliver den åbnet hver time fra morgen til aften. de eneste undtagelser gælder handelsskibe.
Sildehegn i Kappeln
Kappel har det sidste sildehegn i Europa, og det består af flere pæle, som bankes ned i fjorden, og som er forbundet med hinanden med et fletværk af træ. Det danner så en tragt, som sildestimerne svømmer ind i med tidevandet.
Sejlkutteren Gotland
Sejlkutteren Gotland sank i sommeren 2002 ved Damp, men blev hevet op igen og ligger nu lige før Kappeln lystbådehavn.
Veteranbane i Kappeln
Fra Kappel til Sønder Brarup køre en veteranbane. Den blev etableret i 1979. Strækningen som veterantogene kører er cirka 15 km. Togene køre fra maj- okt.
Her på tysklandsguide var der en mand, der skrev og anbefalede tre byer, der var værd at besøge. Den ene var Büsum, og han havde ret. Jeg har været forbi dog desværre kun en formiddag, men vil absolut vende tilbage. Büsum virker til at være en hyggelig sommerby, der har det hele til overflod. Fantastiske sandstrande så langt øjet rakte med hyggelig strandstole.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
Büsum er en lille by i Schleswig-Holstein med kun 4.900 indbyggere, men indbyggertallet mangedobles i sommermånederne. For kun 400 år siden lå Büsum på en ø midt i Vadehavet, og først mod slutningen af 1500 tallet blev byen landfast som følge af naturlig landindvinding.
Man kan leje strandstolene for en halv eller hel dag og så have den storslåede udsigt til vadehavet. Udover det skønne vadehav har byen flere seværdigheder.
I Büsum vrimler det også med restauranter og cafeer, der er ligefrem en hel restaurant gade.
Man kan tydeligt mærke, at der kommer mange turister, da der udover hotellerne næsten er bed&breakfast i alle husene, og det virker til at være til rimelige priser.
Kiel er ikke kun vand, havn, store skibe og Kielerkanalen, byen har også mange andre seværdigheder.
Kiel er hovedstaden i Schleswig-Holstein og har ca. 240.000 indbygger.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
På grund af Kiels mange værfter, blev den meget ødelagt under under 2. verdenskrig. De 90 bombeangreb, der var i løbet af krigen, gjorde at 75% af byen lå i ruiner. Da man dengang opbyggede byen igen, gjorde man ikke som i mange andre Tyske byer, hvor man rekonstruerede de ødelagte historiske bygninger, men de sidste 10 år er en del af den gamle bydel rekonstrueret, det gælder den historiske Eggerstedt Strasse og Alter Markt.
Kiel har et imponerende havneanlæg til de kæmpemæssige østersøfærger.
Den oprindelige opera blev indviet i 1907 med Parsifal og Fidelio. Den klassiske opera bygning blev svært medtaget af bomberegnen, så den nye opera blev åbnet i 1953, og det var igen med Fidelio på programmet. Operaen tilbyder et bredt repertoire. se programmet på www.theater-kiel.de
St.Nikolaj kirke fra 1242 er Kiels ældste og mest historieske kirke. Den er viet til Andreas og Nikolas, fiskernes og søfolkenes helgener.
Kiels flotte rådhustårn kan man bruge som pejlemærke, når man bevæger sig rundt i byen For med en højde på 106 meter rager det elegante rådhustårn godt i vejret. Den nyklassicistiske rådhusbygning blev opført mellem 1907 og 1911. Man kan komme op i tårnet og få et kik udover fjorden og byen.
I anledning af de olympiske lege i 1972 i Kiel bestilte den daværende Stadtsparekasse kunstnerne Hermann Göpfert og Johannes Peter Hölzinger til at skabe skulpturer, som blev placeret på det lille grønne område foran hovedkvarteret. Objektet består af en lang række elementer i forskellige størrelser lavet af skinnende rustfrit stål, som reflekterer det indfaldende lys i alle retninger gennem de forskellige vinkler. Det betyder at selve lyset også er en del af kunstværket.
Krigsmindemærke af Rudolf Siemering om den Fransk – preussiske krig 1870 – 71
Som i de fleste tyske byer er der også rig mulighed for at shoppe i Kiel, som har et stort og bredt udbud af forretninger. Forretningsgaden Holstenstrasse blev i 1957 Tysklands første gågade. Stormagasinet Kaufhaus, Holstentörn og Quer Passage har ialt 75.000 m2 overdækket shopping areal.
Indkøbscenter Sophienhof
Hvis man følger den blå streg rundt i byen (2.5 km.), vil man helt automatisk komme til alle seværdighederne, en let og sjov måde og også en god måde til at få børnene med til at vise vej.
Når man snakker om Kiel, er det som regel noget om havet og vandet der dominerer, den 17 km lange fjord skærer sig ind fra Østersøen og er det største naturområde med lange sandstrande.
Langs kanalen går der en cykelsti, og der er udsigtspunkter og rastepladser for ca. hver anden kilometer. Det flade landskab gør det let at cykle også med børn.
Kielerkanalen, som i folkemunde kaldes kæmpeskibenes motorvej, er verdens travleste kanal, den er 100 km lang og ca. 162 meter bred. Der sejler mange store færger fra Kiel til Norge, Sverige og de Baltiske lande.
Vi boede på Hotel “the niu” til en rimelig pris, og ikke mindst så ligger det dejlig centralt. Det er et hyggeligt hotel med et venlig personale. Så det hotel vil vi også vælge næste gang.
Glücksburg, eller Lyksborg på dansk, ligger meget smukt ved Flensburg Fjord i Schleswig-Holstein og har lige siden 1872 udviklet sig til en køn kur og badeby, som nok er mest spændende i godt vejr. Hvis man går videre efter de 2 km strandpromenade ind i skoven, så dukker Schloss Glücksburg op, et fantastisk flot syn.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
Stranden i Glücksburg
Strandkurvene står i store mængder på alle tyske strande, de er indbegrebet af tysk strandliv. De kan lejes for en dag ad gangen. Fordelen ved strandkurven er, at hvis det blæser eller er der for meget sol, kan man bare vende den om, og man har ligesom sin eget lille område.
Glücksburg slot i Tyskland
Glücksburg slot er et vandslot bygget 1582-1587. Det meget smukke slot har haft tilknytning til Danmark, det blev bygget af kong Frederik 2.s bror hertug Hans den Yngre af Sønderborg. Fra 1854 til 1864 var slottet Glücksburg sommerbolig for det danske kongehus, som det også har lagt navn til (den Glückburgske slægt) www.schloss-gluecksburg.de
Glücksburg skov i Tyskland
Glücksburg er omgivet af ca. 50 km vandrestier.
Lystbådehavnen i GlücksburgLystbådehavnen i Glücksburg
Der er også en charmerende lystbådehavn i Glücksburg.
Byen Glücksburg i Schleswig-Holsten
Selve byen Glücksburg er meget lille, men udover slottet og rosenhaven er der et supermarked og hyggelige restauranter.
Powerpark i Glücksburg
Til børnene er Powerpark et spændende sted. Det er et eksperimentarium, hvor det meste foregår udendørs ved maskiner, der alle sammen fortæller de fysiske love på en måde, så enhver kan se og forstå det på samme tid. Lerbygningen i midten har egen energiforsyning, den blev vidt berømt under verdensudstillingen i 2000. Åbningstider se www.artefact.de
Pension Jepsen i Glücksburg
Pension Jepsen er meget hyggeligt og kan absolut anbefales, det ligger dejligt få minutter fra stranden, der er parkering og ikke mindst en meget hyggelig og hjælpsom vært, som var der om morgenen og sludrede med alle, han taler vældig godt engelsk, så man kan benytte sig af det og få svar på alle de spørgsmål, der er kommet dagen før, vældig dejligt hvis man ikke lige er så god til tysk. Pensionen har en lille have, vi var så heldige og få værelse med balkon.Morgenbordet på Pension Jepsen var fint, på pensionen var der også et lille køkken hvor man gratis kunne lave kaffe eller the, her er også et køleskab med øl, vand og vin til en billig pris, man skrev det bare på en seddel. Der var også et tomt køleskab, man kunne bruge til egne ting.
Pension Jepsen, Sandwigstrasse 12, Glücksburg
Strandhotel Glücksburg
Nede ved stranden har Strandhotel Glücksburg en hyggelig cafe med rimelige priser, hvor man kan sidde både ude og inde.
Restauranten på Strandhotel
Det dejlige Strandhotel har også en rigtig god restaurant, hvor de har mange events, og maden er vældig god lige som betjeningen er og som et stort plus til meget rimelige priser.