Bamberg er en meget hyggelig by, der absolut er værd at køre en omvej for at besøge.
Der er 2300 fredede bygninger i byen, rådhuset er nok det, der er mest særpræget og spændende, det kan man se på mængden af turister, der står rundt om det. Bamberg er en by i den tyske delstat Bayern og har ca. 70.000 indb., den er en universitets by og et katolsk ærkebispedømme. Men noget af det den nok er mest berømt for er dens øl og bryghuse samt biergarten.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
Bamberg er også kendt for deres Symfoniorkester, og her er 7 teatre, 15 museer, 7 store kirker og klostre.
Bambergs rådhus er nok et af de mest imponerende bygningsværker i byen, det ligger på en lille ø i Regnitzfloden. Rådhuset er fra 1300-årene, efter en brand i 1440 blev det genopbygget.
De meget karakteristiske malede mure på rådhuset er lavet af kunstneren Michael Küchel i 1744-1756. Den charmerende udsmykning kan man bruge meget tid på at studere og hele tiden finde små nye ting.
Der er også ret sjovt, at man har ladet den lille Putto stikke et ben ud af vægmaleriet.
Villa Concordia huser i dag internationale kunstnere. Her er cirka en halv snes stipendiater inden for musik, kunst og litteratur. Deres arbejder præsenteres ved oplæsninger, koncerter og udstillinger til offentligheden.
Dommer Ignaz Tobias Böttinger havde dette barok Palads bygget fra 1707 til 1713. Det betragtes som en af de smukkeste barokke aristokratiske boliger i Tyskland, dens facade er fyldt med et væld af barok ornamentik. Indeni er den rigt udsmykket og har også en gårdhave. Bygningen er nu privatejet.
Helgen Kunigunde i Bamberg
Bamberg’s foretrukne helgen Kunigunde står på broen Untere Brücke, der går over floden Regnitz, hun ser ned fra sin høje piedestal med et blidt smil på det kunstfærdigt malede rådhus.
En af de to gamle jernkraner på landingspladsen. Til højre er et hjørne af det gamle slagteri. Længere nede af floden ligger Klein Venedig, som er små middelalderlige bindingsværkshuse med balkonger eller små haver ud til floden Regnitz. Klein Venedig er en malerisk baggrund for Sandkerwa, som finder sted i August, det er en brydekamp med stokke fra robåde, der sejler på floden Regnitz.
Bamberg er opført på syv bakker og på en af dem knejser Kaiserdomkirken. Den kejserlige domkirke St.Peter og St. George går tilbage til et fundament af Kejser Heinrich 2., der grundlagde bispedømmet Bamberg i 1007. Den første domkirke var færdig i 1237 og viser både senromansk og tidlig gotisk stil elementer. Bamberg rytteren inde i domkirken er af Tysklands ældste kunstværker, man ved stadig ikke hvem rytteren fra ca. 1230 er. Graven af det kongelig par Heinrich 2. og hans hustru Kunigunde er udskåret af Tilman Riemenschneider (1513) og findes også i Katedralen. Marie Alteret er af Veil Stass (1523), den pavelige grav med Clemens 2. fra det 13. århundrede og ellers et væld af mesterlige stenskulpturer.
Den barokke rosenhave er en dejlig oase med 4500 rosenplanter, så udover at gå og nyde de smukke blomster og indsnuse duften, kan man også nyde den storslåede udsigt over byen. Haven har også en lille cafe, hvor man kan sidde både ude eller inde, den har dog kun åbent om sommeren.
Neue Residenze blev bygget i to etaper i 1697 og 1703, det var biskoppens private bolig og residens.
Bamberg har også mange hyggelige cafeer og restauranter. Der er også rige muligheder for at shoppe i tyske stormagasiner og i mange små og store butikker. Gallerier og antikvitetsforretninger fylder også i gadebilledet, og der er kun få souvenirbutikker.
For ølentusiaster er Bamberg et yndet pilgrimsmål, de har et enestående udvalg af øl, og deres særlige specialitet er den Bambergske Rauchbier (røgøl), men det tæller sikkert også, at byen er fantastisk smuk.
Den legendariske Schlenkerla Biergarten i Dominikannerstrasse 6 har en en hyggelig stemning, og der er altid mange mennesker både turister og lokale, der gerne vil have en sludder over deres øl, som de er stolte af. Om man synes om røgøl (Rauchbier) er absolut en smags sag eller rettere sagt, enten er man begejstret eller også kan man slet ikke drikke den. Familien Trum, som er den sjette generation, driver både Bryggeriet og den tilhørende biergarten. Man kan også spise her, mest suppe og pølser.
Bryggerier i Bamberg
Brauerei Schlenkerla Dominikanerstr. 6
Keesmann Bräu Wunderburg 5
Mahrs – Bräu Wunderburg 10
Brauerei Spezial Obere Köningstr. 10
Brauerei Greifenklau Laurenziplatz 20
Brauerei Fässla Obere Königstr. 19-21
Brauerei Klosterbräu Obere Mühlebrücke 1-3
Brauerei Ambräusianum Dominikanerstr. 10
Bambergs Bierkeller
Greifenklau Laurenziplatz 20
Spezialkeller Sternwartstrasse
Wilde Rose Stephansberg 49
Keesmann Wunderburg 5
Barock Hotel AM Dom
Hotellet på Vorderer Bach 4 blev bygget i 1520 på resterne af et gammelt hus for Domherrn Willibald von Redwitz. Omkring 1740 gav generalmajor Christian Ernst von Aufseess huset sin elegante front og nyt interiør, som formentlig blev designet af J.H.Dientzenhofer.
I 1975 – 1977 blevet hotellet moderniseret. Siden juni 1977 har det meget smagfulde hotel modtaget gæster i en hjælpsom og meget venlig atsmosfære. hotellet kan ikke ligge bedre i den gamle Altstadt, der er parkering og elevator.
Restauranter:
Casa Italia
Dominikanerstr. 3
Hyggelig italiensk restaurant med god mad, hvis man er blevet træt af det lidt tunge tysk mad.
Restaurant Kachelofen
Rigtig tysk restaurant hvor tjenerne er i korte skindbukser.
God tyske retter til rimelig priser.