Rothenburg ob der Tauber

Rothenburg ob der Tauber
Rothenburg ob der Tauber

Rothenburg ligger højt over de smukke dale, og er omkranset af en høj bymur med fæstningstårne.

Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.

Fontaine I Rothenburg ob der Tauber
Fontaine I Rothenburg ob der Tauber

Rothenburg ligger i regionen Franken i det nordlige Bayern. Byen har ca. 12.000 indb.

 

Vægtergangen
Vægtergangen

Man kan gå hele turen rundt oppe på bymuren med udsigt over byen, man støder på små skilte med navne og meterangivelser. Det drejer sig om sponsortavler, idet denne del af vægtergangen blev totalt ødelagt under angrebet i 1945. Pengene blev brugt til genopbygning.

Spitalbastei i Rothenburg ob der Tauber
Spitalbastei i Rothenburg ob der Tauber

Den kolossale byport med syv porte, vindebroen og den dobbelte vægtergang imponerer alle, der går ind i Rothenburg.

Sieber tårnet og Kobolzeller Tor
Sieber tårnet og Kobolzeller Tor
Röderbuen i Rothenburg ob der Tauber
Röderbuen i Rothenburg ob der Tauber
Burgtor i Rothenburg
Burgtor i Rothenburg

Alle byporte er meget forskellige. Byen er meget charmerende med dens mange hyggelige bindingsværkshuse og smalle gader.

Hemgasse i Rothenburg ob der Tauber
Hemgasse i Rothenburg ob der Tauber

Det var de mægtige Staufer – konger, der byggede en rigsborg på et naturligt højt plateau over Tauber floden i 1142 og lagde grundstenen til Rothenburgs hurtige udvikling i de efterfølgende to århundreder.

Gerlach smedjen i Rothenburg
Gerlach smedjen i Rothenburg

Omkring 1400 oplevede Rothenburg en blomstringstid og havde på det tidspunkt allerede 6.000 indbyggere.

Markt med rådhus i Rothenburg
Markt med rådhus i Rothenburg

Byens imponerende rådhus består af to dele fra forskellige perioder. Det gotiske rådhus med rådhustårnet stammer fra tiden mellem 1250 – 1400.

Rådhus i Rothenburg ob der Tauber
Rådhus i Rothenburg ob der Tauber

Den forreste renæssancebygning blev opført i årene 1572 – 1578, arkaderne kom senere i 1681.På frontsiden ses kurfyrsternes våbenskjolde. I middelalderen var det kurfyrsterne, der bestemte, hvem der skulle være konge i Tyskland. Ratstrinkstube er en af de mest kendte bygninger i Rothenburg og var engang forbeholdt rådsherrerne. Størst betydning har de forskellige ure.

Ratsherrntrinkstube
Ratsherrntrinkstube

Hoveduret blev anbragt i 1683 og siden 1910 går to vinduer med figurer til højre og venstre for kunsturet op hver time mellem kl. 11.00 og 15.00 og igen mellem kl. 20.00 og 22.00 for at fortælle historien om den legendariske “mesterdrik”. Legenden går tilbage til år 1631, da en katolsk hær angreb og indtog det protestantiske Rothenburg. Den katolske general Tilly truede med at plyndre og brandskatte byen, men fik så den ide at forskåne den på den betingelse, at en af rådsherrerne skulle tømme et stort lågkrus med 3 1/4 liter vin i et drag. Den gamle borgmester Nusch fuldbragte denne mesterlige præstation og reddede dermed byen.

Georgs brønden i Rothenburg
Georgs brønden i Rothenburg

Georgsbrønden er 8 meter dyb og har en rumfang på 100.000 liter og er den største i byen. Udsmykningen stammer fra senrenæssancen ca.1608.

Hotel:

Hotel Kreuzerhof i Rothenburg ob der Tauber
Hotel Kreuzerhof i Rothenburg ob der Tauber

“Kreuzerhof Hotel garni”

Det er et godt familie hotel, med sød og venlig betjening og et meget fint morgenbord. Man kan også sidde ude i gården i godt vejr. Der er parkering enten ude på gaden eller i gården, der aflåses om natten.
Der findes mange og dyrere hoteller i Rothenburg, men på Hotel Kreuzerhof får man virkelig valuta for pengene. Check deres hjemmeside.

 

 

 

 

Fulda

Byen Fulda
Byen Fulda

Fulda er en spændende by, hvor der er rigtigt meget at se. Den høre til den tyske delstat Hessen ved floden Fulda, mellem bjergene Röhn og Vogelsberg 85 km Nø for Frankfurt. Der er ca. 64.000 indbygger i Fulda.

Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.

Domkirken i Fulda
Domkirken i Fulda

Arkitekturen præges af byens lange historie som kirkeligt centrum. Der er mange spændende kirker, men den barokke domkirke af Johann Dientzenhofer som blev bygget 1704 – 12 oven på en tidligere karolingisk kirke, er absolut den mest spændende at se.

Slottet i Fulda
Slottet i Fulda

Slottet der blev opført 1706 – 21 er også spændende og har en overkommelig størrelse. Man kan se nogle af de historiske rum, Kejsersalen, fyrstesalen og spejlsalene. Spejlsalene rummer også en samling fra Fuldas porcelænsfabrik.

Orangeriet i slotshaven i Fulda
Orangeriet i slotshaven i Fulda

Til slottet hører der også et orangerie, der er et af hovedværkerne inden for tysk barok. Slotshaven er et smukt åndehul til byen.

Slots haven i Fulda
Slots haven i Fulda

Fulda har en god størrelse, så man let kan kombinere kultur, shopping og hyggelige cafe besøg. Turistbureauet har nogle gode Guider, som man også kan følge.

En af de mange kirker i Fulda

Flotte bindingsværkshuse i Fulda
Flotte bindingsværkshuse i Fulda

Hoteller:
Altstadt hotel Arte, Doll 2 – 4

Hotellet har også en god restaurant lige overfor, det er et bryggeri med dejligt mad i meget store portioner, og til rimelig priser.

Dinkelsbühl

Dinkelsbühl er en velbevarede senmiddelalderlig by med en hyggelig bymidte og en bymur. Der er ca. 12.000 indb.

Bybillede fra Dinkelsbühl
Bybillede fra Dinkelsbühl

Dinkelsbühl høre til delstaten Bayern og er en af de mange byer på den romantiske rute. Byen har flere spændende seværdigheder.

Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.

Byporten Segringer Tor i Dinkelsbühl
Byporten Segringer Tor i Dinkelsbühl
En af byportene i Dinkelsbühl
En af byportene i Dinkelsbühl

Den er en smuk middelalder by med 18 tårne og en helt bevaret bymur rundt om byen.

Nogle af Dinkelsbühls gamle huse
Nogle af Dinkelsbühls gamle huse

Man kan sidde ude på hyggelige cafeer og nyde alle de smukke gamle huse, som har altankasser hvor blomster vælter ud over kanten.

 

Sjovt hus i Dinkelsbühl
Sjovt hus i Dinkelsbühl

Man kan også trave rundt om bymuren både indenfor eller lige udenfor i det grønne.

Skt.George domkirke i Dinkelsbühl
Skt.George domkirke i Dinkelsbühl

Der er også Domkirken Skt. Georg, der blev bygget i sengotisk stil (1448-99), den er en af de smukkeste halkirker i Tyskland. Højalteret med den figurrige tavle og sakramentshuset.
Oppefra det 65 meter høje tårn er der en smuk udsigt ud over den smukke gamle by.

 

Hospitalsanlægget med det lukkede trefløjede anlæg med gårdhaven, man kan der se de sengotiske freskoer, brønden, samt et historisk museum. Der er alsidige koncerttilbud i den lille by. Om det er i kirken, i en gammel hvælving, i klostergården eller under træerne – i Dinkelsbühl er en koncert altid en oplevelse for hele byen.

Hotel Goldenes Lamm i Dinkelsbühl
Hotel Goldenes Lamm i Dinkelsbühl

Hoteller.

Hotel Goldenes Lamm
Det er et hyggeligt familie hotel. Alle værelserne er forskellige men charmerene. Hotellet har også en lille have, hvor man kan nyde solen og sine egne drikkevare. Der er også fin parkering til hotellet.

Hotellets restaurant er også et besøg værd, maden er god og til rimelige priser.