Renæssancebyen Lemgo ligger i den tyske delstat Nordrhein – Westfalen.
Vi ankom til Lemgo en kold og våd lørdag eftermiddag, og det gør det svært at bedømme byen, men trods det virkede den som en lille hyggelig by. Lemgo har ca. 44.000 indbygger.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
Lemgo blev grundlagt af Bernhard 2. i 1190. Byen slap for at blive bombet under 2. verdenskrig, og derfor har den stadig en perlerække af de såkaldte Weserrenæssance huse.
Lemgos Rådhus er bygget 1350 – 1612. De forskellige byggeperioder afspejler den gotiske og renæssancens forskellige arkitektoniske stilarter.
Rådhuset er på UNESCOS liste over verdenskulturarv.
På Lemgos gågade ligger smukke huse i lange rækker, så det er en god ide at løfte blikket fra forretnings vinduerne.
En af de mange flot udsmykkede karnapper, der gør det spændende som turist at studere husene.
Kansler Springvandet står for enden af gågaden, de mobile figurer referer til en historisk begivenhed.
Herfra er der kort afstand til renæssance slottet Brake.
I udkanten af byen ligger på (Hamelner Strasse 36) Museet Junkerhaus, som blev skabt af Lemgo arkitekten, maleren og billedhuggeren Karl Junker (1850-1912). Alle vægge og lofter i huset er malet med undtagelse af komfur og ovn.
Karl Junker designede og byggede også møbler. The Squrie House er et enestående monument over det kunstneriske arbejde.
I 2004 har huset fået en omfattende renovering. Bag Squie Hause er en ny museumsbygning, som er forbundet af en overdækket glas gangbro til Junker huset. Her udstilles malerier, tegninger, skulpturer, møbler og arkitektoniske modeller.
Det er et to etagers bindingsværksbygning med mursten som firkantet bund, med rigt udskårne arkitektoniske ornamenter.
Haus Wippermann er et hus i sengotisk stil. Gavlehuset er fra 1576 og ligger i Kramerstrasse 3-5
I gå afstand fra byen ligger renæssanse vandslottet Brake fra 1589. Udstillingerne i slottets museum viser mangfoldigheden i kulturen i Weser-regionen i det 16. og tidlig 17. århundrede.
Gammel nedlagt kirkegård i Lemgo.
Hotel:
Hotel Stadtpalais
Papenstrasse 24
De har gratis parkering i gården og en hyggelig biergarden.
Restaurant:
Ratskeller, Marktplatz 1
Rådhuskælderen er ny renoveret og fremstår i moderne stil.
Maden er god og meget venlig betjening og prisen rimelig, så kan man ikke forlange mere.