Rendsburg

Rendsborg i Tyskland
Rendsborg i Tyskland

Rendsborg ligger ved Kielerkanalen verdens mest befærdede kunstige vandvej midt i Slesvig-Holsten. Byen ligger kønt direkte ved den tyske Fährstrasse, turistruten der mellem Kiel og Bremervörde forbinder omkring 50 broer, sluser, dæmninger og færger med hinanden. Det er også her man finder den gamle hærvej. Rendsburg har været dansk garnisonsby. Det middelalderlige Rendsborg var anlagt på en Ø i Ejderen. I dag har Rendsburg ca. 36.000 indbyggere.

Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.

Paradepladsen i Rendsborg
Paradepladsen i Rendsborg

Fra Paradepladsen stråler der gader ud til alle sider, det var herfra tropperne blev sendt ud til de forskellige volde og bastioner omkring byen. Her ligger også kommandant boligen, og det var her Christian 7 døde i 1808 af et slagtilfælde lige efter, at han havde set spanske hjælpetropper rykke ind i fæstningen. Fra det midterste vindue i bygningens 1. sal blev Frederik 6 udråbt til Konge.

Gammel bindingsværkshus i Rendsborg
Gammel bindingsværkshus i Rendsburg

Det kønne bindingsværkshus blev bygget i slutningen af det 17. århundrede samtidig med fæstningsudvidelsen.

Torvet i Rendsborg i Tyskland
Torvet i Rendsburg i Tyskland

På torvet i bymidten kan man starte på den 3,2 km lange turistrute, der er afmærket med en blå streg gennem byen, så man kommer forbi alle seværdighederne. Torvet har også en af de store typiske springvand  fyldt med sjove bronze figurerer, som børnene kan lege på.

Byen Rendsburg
Byen Rendsburg

Turistinformationen er flyttet til det gamle rådhus på Altstädter Markt, og jeg ved ikke, om man stadig kan få et kort med den blå rute indtegnet.

Det gamle rådhus i Rendsborg
Det gamle rådhus i Rendsburg

I det gamle rådhus fra 1566 træffer byrådet stadigvæk deres politiske beslutninger.

Borgmesterstuen i Rendsborg
Borgmesterstuen i Rendsburg

Borgmesterstuen, der er beklædt med træpaneler fra 1720, kan kun beses med en guide.

 Stolen Christian 7. sad i
Stolen Christian 7. sad i

På det gamle rådhus står der stadig den stol Christian  7.  sad i.

Skt. Marienkirken i Rendsborg
Skt. Marienkirken i Rendsburg

Skt. Marienkirken er det ældste bygningsværk i byen. Den nuværende kirke blev opført af røde teglsten fra 1287 til 1454. Den afløste en tidligere kirke, der var blevet ødelagt ved en stor bybrand. Det treskibede kirkerum og koret var færdige omkring 1330 bortset fra loftshvælvingerne, der fulgte  20 år senere. Og da tårnet med sine to sidekapeller var rejst i 1454, kunne kirkebyggeriet betragtes som fuldført. I 1868 blev der gennemført en række ændringer i kirken og dens omgivelser. Hovedindgangen blev nu lagt i vestfacaden og de oprindelig døre i nord og sydsiden muret til.

Prædikestolen i Skt. Marien Kirke
Prædikestolen i Skt. Marien Kirke

Prædikestolen er skabt af den rendsborgske billedskærer Hans Peber. Den blev opstillet for første gang i 1597. Da en murpille styrtede ned, tog prædikestolen skade og blev opstillet for anden gang i 1621. På lydhimmelen findes fremstillinger af de store evangelister og af stifterfamilien Gudes våbskjold. Billedtavlerne på prædikestolen viser: Evas skabelse, forkyndelsen, tilbedelsen, korsfæstelsen, opstandelsen, Kristi himmelfart og dommedagen. Døren til prædikestolen er nu anbragt foran udstillingsrummene.

Alteret i Skt. Maria Kirke
Alteret i Skt. Maria Kirke

Alteret blev skabt i 1649 af Henning Clausen i sit herværende værksted, med undtagelse af predellaens relieffer er det skåret i træ.

Den farverige behandling af overfladerne stod maleren Barlaum for. Oprindeligt stod alteret i korets midte, således at ornamenter og figurer var bedre belyst end i dag.

Den ovennævnte predella (alteropbygningens nederste zone umiddelbart over alterbordet) viser i midten  den sidste nadver, til venstre folket Israels bespisning og manna og til højre Moses kildeunder på ørkenvandringen. Højere op på alteret til venstre: Abraham og Isaak, korsfæstelsen og Jesu dåb. Moses og Johannes Døberen står i nicherne.

Rådhuset i Rendsborg
Rådhuset i Rendsburg

Hver anden time fra 10 til 20 spiller klokkespillet en melodi fra det gamle rådhus ud over Alstädter Markt.

Ældste borgerhus i Rensborg
Ældste borgerhus i Rendsburg

“Zum Landsknecht” er det ældste borgerhus i Byen. De sidste 150 år har det været en restaurant, der blev grundigt ombygget i 1951.

Ældste borgerhus i Rensborg
Ældste borgerhus i Rendsburg

Et lille udpluk af den flotte træudsmykning på borgerhuset.

Christkirken i Rendsborg
Christkirken i Rendsburg

Christkirken blev bygget af Christian 5. i årene 1695 til 1700, hvor den blev indviet som garnisonskirke. Den er bygget som et græsk kors og under loftets trætøndehvælvinger finder man nede i kirken en kongestol udskåret i træ, en prædikestol udskåret af Hans Pahl, et imponerende orgel bygget af den berømte Arp Schnitger, en barok døbefont og mange andre kunstværker.

Jernbanebroen i Rendsborg i Tyskland
Jernbanebroen i Rendsburg i Tyskland

Jernbanebroen over Kielerkanalen blev bygget 1911 – 1913 og er 2,5 km lang og 42 meter høj.

Hængefærgen i Rendsborg i Tyskland
Hængefærgen i Rendsburg i Tyskland

Under broen hænger en færge som transporterer biler over Kielerkanalen. Hængefærgen hænger i lange stålwirer og den transporterer gratis personer og biler frem og tilbage fire gange i timen mellem kl.5 og kl.23. Den tilbagelægger de 135 meter på 1,5 min.

18 kommentarer til “Rendsburg”

  1. I det hele taget nogle imponerende sider… Mange tak. Rendsborg – det kan vist ikke passe, at jernbanebroen er 2,5 mtr. lang
    “Jernbanebroen over Kielerkanalen blev bygget 1911 – 1913 og er 2,5 meter lang og 42 meter høj.”
    Du mangler evt. et tal… med de venligste hilsner
    Hanne

  2. Hej Hanne
    Mange tak for at du gjorde mig opmærksom på fejlen.Det er altid dejligt at få respons.

  3. Det er et rigtigt flot arbejde, du laver.
    Angående turistinformationen: den ligger ikke i boghandlen længere, men i det gamle rådhus på Altstädter Markt.
    (Vi besøgte Rendsburg i september 2015)

  4. Mange tak skal du have Lisbet, at du skriver turistinformationen er flyttet. Det er også nogen tid siden, jeg har været i Rendsburg nu.
    Jeg vil hurtigst få det ændret.
    Venlig hilsen Mona

  5. Har hørt at hængefærgen er blevet påsejlet. Er den i drift igen. Jeg skal på søndag den 29. maj køre en tur til Schsweig/Rensburg/Fridrichsstad som rejseleder og vi skal have et stop med kaffe på Brükkenteresse, hvor gæsterne gerne skal prøve en tur med færgen.
    Hilsen
    Linda Nielsen

  6. vi vil i uge 37 en tur med Campingvogn til Rendsborg findes der en camping plads i kort afstand fra Rendsborg helst ved vandet da jeg gerne vil se på trafikken af skibe hilsen Kirsten Johansen

  7. Hej Kirsten
    Jeg ved ikke rigtig noget om camping pladser, da jeg aldrig camperer. Min blog handler kun om steder, jeg selv har besøgt som helt privat menneske.
    Ideen med bloggen er dog også, at alle andre skal skrive om deres oplevelser, så vi alle får inspiration. Så hvis du finder en godt sted, vil det være dejligt, hvis du skriver om det her på bloggen til glæde for andre.
    Rigtig god ferie.
    Mona

  8. I nærheden af Rendsburg skal der ligge en stor tidligere industrihal, som nu bruges til kunstudstillinger. Kan du give mig navn og adresse ?
    Venlig hilsen
    Doris Pedersen

  9. Jeg tror du mener Kunstwerk Carlshütte, som ligger i Büdelsdorf på Vorweksallee, meget tæt på Rendsburg. Har ikke været der men har hørt at det skulle være meget spændende.

  10. Hejsa.
    Vi kunne godt tænke os at tage en færge fra rendsburg til Kiel og retur igen samme aften, ved du om det er muligt?

  11. Jeg har haft stor glæde af alle informationerne, som jeg bl. a. anvender i mit foredrag om Sydslesvig. På restauranten, som ligger i Hovedvagten/Hauptwache får man en ganske speciel serviet. Det er en tegnet og tekstet papirserviet der redegør for byen og dens danske historie.

Skriv en kommentar

tysklandsguide.dk