Rostock er en universitetsby i delstaten Mecklenburg – Vorpommern i det nordlige Tyskland, det tidligere Østtyskland. Byen har ca. 207.000 indbyggere og har den tredje største havn ved østersøen. En del af bymuren er stadig bevaret, og bag den finder man mange af byens seværdigheder. Den gamle bydel med tre af de engang fire store bykirker og mange smukke huse, samt rig mulighed for shopping. Jeg besøgte byen i marts måned, og syntes det var en spændende by, selvom ingen byer viser sig fra deres bedste side på en halvkold dag i marts.
Du kan se billeder og læse mere om byen her på siden. Det er lavet som en blog, så at alle kan komme med ideer til spændende ting at se i byen samt anbefale restauranter og hoteller. Du kan skrive ideerne nederst på siden i kommentarfeltet.
Vi boede på Radisson Blu lige ved Kröpeliner Tor. Dejligt centralt så vores ture startede altid her fra. Oprindeligt havde Rostock 22 byporte, nu er der kun Kröpeliner Tor, Kuhtor, Steintor og Mönchentor. Kröpeliner Tor er 54 m høj, og de forskellige etager blev bygget i 3 faser. Den var engang hovedporten i vest, og de handlende brugte passagen til at bringe deres varer til byen fra Wismar og Lübeck. Når man går videre ned af Kröpeliner Strasse, som er en gågade, kan man ned til venstre se det høje røde murstenshus, der ligger på Lange Strasse.
Det blev bygget omkring 1955 for at formidle socialismens sejr efter parolen ” Hver eneste arbejder sit palads”.
På universitets pladsen ligger mange flotte bygninger bl.a. Universitet og kunstnerne Jo Jastram og Reinhard Dietrichs store springvand med bronze skulpturen “Lebensfreude”. Universitetsbygningen blev bygget i 1867 i italiensk renæssance stil. Der er ni fakulteter med mere end 30 uddannelser og ca. 15.000 studerende.
På Universitets pladsen ligger også turist-informationen.
En af de mange spændende butikker på gågaden.
For enden af gågaden kommer man til Neuer Markt, og her er det første, man ser det lyserøde Rådhus med sine syv tårne i gotisk stil. Det blev bygget i 1200-tallet, og den lyserøde facade, som kom på mellem 1727-29, er i barokstil.
Foran Rådhuset er der også et stort flot springvand. Måge springvandet (Möwenbrunnen) med mågesøjle og overdimensionerede bronze statuer af de fire vandguder Triton, Nereus, Neptun og Protheus. Kunstneren er Waldemar Otto.
Den gotiske Marienkirche er en stor murstens gotisk kirke. Den blev bygget i det 13. århundrede, senere udvidet og ændret i slutningen af det 14. århundrede til den nuværende form.
På Neuer Markt er der et hyggeligt marked fra mandag til lørdag og cafeer med udeservering.
Steintor blev bygget mellem 1574 og 1577 i hollandsk renæssance stil. Med sin terninglignende form skal den associerer styrke og stabilitet.
To løver der bærer tre historiske våbenskjold.
Bygningen i neo-gotisk udstråling hedder “Ständehaus”. Navn og arkitektur symboliserer udholdenhed, som går omkring 100 år tilbage. Fungerede oprindeligt som parlament for Mecklenburg-Vorpommern.
Huser i dag den højere regionale retsinstans.
Et stykke af den gamle bymur og det ottekantede hus der har fungeret som vagtrum til byens soldater og på et tidspunkt som fængsel i 1577.
Opførelsen af Kirken Saint Nicholas blev påbegyndt i år 1230 og blev afsluttet i 1312. Oprindeligt havde det et Spir, der var 132 meter højt, men det blev ødelagt af en storm. Den har også et lille kapel knyttet til hovedbygningen, der blev opført i 1431. Hele bygningen er i stilen af den nordøstlige tyske murstens gotiske arkitektur.
St. Petrikirche er den største kirke med et 126 m højt tårn, som i flere hundrede år var landemærke for søfolk. Fra kirketårnet har man en smuk udsigt over Rostock og Østersøen.
Med en storslået udsigt står monumentet til Joachim Slüter uden for St. Petri kirke. Han døde i 1532 og blev betragtet som en protestantisk martyr. Monumentet blev fornyet i 1995 baseret på et design af Ulrich Hammer.
Udsigten fra Monumentet ved St. Petri kirke til den nye bebyggelse ved vandet.
På Lange Strasse kan man se en del eksempler på bemærkelsesværdig arkitektur fra DDR-tiden og nutiden. Den er blevet udbygget indtil 1959 under ledelse af byens chefarkitekt Joachim Näther.
Rostock er en rigtig god shoppe by med hyggelige indkøbsgader med et stort udvalg af varer i alle prisklasser. Der er også flere shoppingcentre.
Foran Kröpeliner Tor Center (KTC) står springvandet “Syv stolte,smukke søstre kysser det ene hav”. Skulpturen fra 1970 er lavet af kunstneren Reinhard Dietrich.
Rostock har også en Zoologisk Have med 320 dyrearter fra hele verden. Der nåede vi ikke ud og desværre heller ikke ned i havnen.
Har du nogle oplevelser fra Rostock, er du meget velkommen til at skrive dem her til glæde for alle.