Ideer til rejsemål i Tyskland
Seneste kommentarer
Områder i tyskland


Schleswig

Schleswig by

Schleswig by

Byen Schleswig ligger i den tyske delstat Slesvig – Holsten 40 km syd for den danske grænse. Byen har 25.000 indb. Selve byen og området omkring Slesvig har utallige seværdigheder. Schleswig kalder sig Nordeuropas ældste by. Allerede i år 804 blev bopladsen Sliesthorp nævnt i de frankiske rigsannaler. Byen har også været hjemsted for de rige hertuger af huset Gottorp, der har aner dybt ind i det danske kongehus og den russiske tsarfamilie. Plessenhof er et fint udgangspunkt for en tur gennem byen. Gården blev bygget i 1798 i klassicistisk stil og rummer i dag turistinformationen. De har flere foldere på dansk.

Skt. Petri kirke i Schleswig

Skt. Petri kirke i Schleswig

Lige overfor hæver domkirken Skt. Petri sig, nok byens mest imponerende bygningsværk fra middelalderen. Da Valdemar den unge 24. juni 1218 blev kronet til dansk konge i domkirken, deltog alle der dengang havde navn og rang i hele Nordeuropa.

Brüggemann alter i Skt. Petri i Schleswig

Brüggemann alter i Skt. Petri i Schleswig

Inde i kirken kan man se det fantastiske Brüggemann alter, som er et mesterværk i træskære arbejde af Hans Brüggemann. Alteret har 400 figurer i egetræ. Hovedmotiverne er Jesus Lidelseshistorie og andre episoder fra bibelen. Alteret er med i den danske kulturkanon som det eneste værk, der ikke er i Danmark men altså i den historiske del af riget.

Bag domkirken på Rathausmarkt ligger flere hyggelige restauranter og cafeer.

Holmen den romantiske bydel i Schleswig

Holmen den romantiske bydel i Schleswig

Fiske og lystbådehavnen på Holmen. Holmen er ikke kun en af de ældste men også en meget romantisk bydel i Slesvig.

Motiv fra Holmen i Schleswig

Motiv fra Holmen i Schleswig

Den tidligste omtale af Holmen stammer tilbage fra år 1285 i et dokument fra Skt Hans Klosteret. Indtil 1933 var fiskelejet, som navnet siger omgivet af vand, på nordsiden af Holmer Noor og mod vest og øst ved to bække der udmunder i Slien. I dag er kvarterets ø-agtige særpræg ikke længere så tydeligt. Der er heller ikke mange erhvervsaktive fiskere tilbage. Alligevel har Holmen til dato ikke mistet sin specielle charme og er et yndet område for turister.

Kapel i Holmen i Schleswig

Kapel i Holmen i Schleswig

Maleriske gamle fiskerhuse ligger tæt omkring kirkegården med kapellet fra 1876 der omgivet af lindetræer og brolægning, roser og halvdøre giver et meget idyllisk billede.

Slesvig Rådhus

Slesvig Rådhus

Gottorp slot i Schleswig

Gottorp slot i Schleswig

Gottorp slot er bygget på en ø i Slien lidt uden for byen. Et gammelt residensslot for de daværende hertuger af Schleswig – Holstein. Gottorp er i dag ikke bare slot, men et helt kompleks af museer. I 1459 var slottet en overgang i Christian 1.s besiddelse. I 1522 oprettedes et møntsted ved Gottorp slot. Her blev slået mønter for Frederik 1. og Christian 3. Frederik 1. opførte 1530 slottets vestfløj i renæssance stil og herfra regerede han hele Danmark. Slottet var dansk kaserne i perioden 1852 – 1864 og derefter brugte tyskerne slottet til samme formål helt op til efter 2. verdenskrig.

Gottorp slots barokhave i Schleswig

Gottorp slots barokhave i Schleswig

Barokhaven er også et must. når man er kommet helt op og kan skue ud over alle de flotte mønstre og se rekonstruktionen af et af 1700 – tallets største klenodier,

Globus i Barokhaven i Schleswig

Globus i Barokhaven i Schleswig

en globus så stor at man kan gå inde i den, hvor man så kan betragte himmellegemerne.

Skulpturgruppe af Herkules

Skulpturgruppe af Herkules

Som slutning ser man den monumentale skulpturgruppe af Herkules i kamp med Hydra, som hertug Frederik III i 1640 lod opstille som blikfang i den dertil ekstra anlagte dam.

I efterkrigstiden blev der bygget dette høje tårn med navnet “Wiking-Turm” direkte ved Slibreden. Egentlig er bygningen overdimensioneret til en by som Slesvig, men nu er den blevet varetegnet for byen.

Dannevirke i Slesvig

Dannevirke i Slesvig

Dannevirke er nordens største Oltidsminde den ligger 15 – 20 km nord for det danske riges gamle sydgrænse ved Ejderen. De første forsvarsvolde blev bygget omkring år 650. Frem til ca. 1200 blev der ialt bygget 30 km vold. Et meget udbredt sagn hævder, at Dannevirke blev grundlagt af Gorm den Gamles dronning, Thyra Danebod. Dette stemmer ikke helt da de første dele af bygningsværket er væsentligt ældre

Julemarked i Schleswig

Julemarked i Schleswig

Schleswig har også hyggelige julemarkeder lige som de fleste tyske byer, med små huse hvor man kan købe Glühwein og pølser. Måske lidt julepynt eller bare kikke lidt, julemarkeder er altid hyggelige.

 

2 kommentarer til Schleswig

  • Vi påtænker at holde ferie i Nordtyskland i år, udover Holmen i Schleswig, kan du da være behjælpelig med andre seværdigheder i Nordtyskland. Glæder mig til at høre fra dig.
    Mvh Susanne

  • Hej Susanne
    Jeg kan kun sige, hvad jeg selv ville vælge, hvis jeg skulle forlænge turen. Vadehavet er et meget smukt område med en utrolig skøn natur, og en af mine favorit byer der er Husum. Udover naturen er det en hyggelig by med nogle gode spisesteder. Min tysklandsguide er bygget op over mine helt private ture rundt i landet og for så at give inspiration. Det den mangler er tilbagemeldinger om gode restauranter og hoteller fra brugerne. Det ville være dejligt for os alle. Håber i får en dejlig tur. PS. Husum er også på guiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg os på Instagram

instagram

Gode links til hoteller m.m.
Følg min blog